Hvad gør jeg hvis…
Jeg ikke kan få p-plads da biler uden p-tilladelse benytter sig af ejerforeningens p-pladser!
For at parkere i gården kræver det en gyldig p-tilladelse som kun beboerne af ejerforeningen har mulighed for at få. Bestyrelsen er godt klar over at vi på nuværende tidspunkt er ret presset med pladserne, hvilket også er årsagen til at bestyrelsen i sin tid besluttede at benytte City-Parkering til at kontrollere at det kun er beboerne der har adgang til p-pladserne.
Oplever man at der holder biler der ikke har en p-tilladelse kan man ringe til City-Parkering på deres service nummer: 36 41 00 19 (står også oplyst på p-tilladelsen), hvorefter der straks vil blive sendt en parkeringsvagt til stedet.

Mit tv-signal er gået!
Ejerforeningen benytter sig af YouSee, så hvis dit TV ikke modtager noget signal, så skal du ringe til YouSee. Inden du ringer kan du evt. se om der allerede er blevet lavet en fejlmelding – det gør du ved at indtaste din adresse på følgende side: http://yousee.dk/Hjaelp_og_Support/Driftsinformation.aspx Du kontakter YouSee ved at ringe på tlf.: 80 80 40 40 – Vi opfordrer alle beboer til at ringe fejl ind til YouSee og ikke blot gå ud fra at en af de andre beboer nok gør det. Nu flere der ringer ind på den samme fejl, nu hurtigere vil YouSee oprette det som en fejl.

Mit afløb er stoppet!
Hvis du har prøvet alt fra afløbsrens til svupper osv. så må du ringe til en kloakservice, som kan komme og løse det for dig. Ejerforeningen anbefaler Leif M. Jensen A/S som kan kontaktes på deres døgntelefon: 43 96 15 66.
Vær opmærksom på at du som udgangspunkt selv skal betale for at få kloakservice ud. I henhold til Ejerforeningens vedtægter har Ejerforeningen ansvaret for de lodrette rør – vandrette rør har beboerne selv ansvaret for – så kun hvis det viser sig at problemet sidder i faldstammen dækker Ejerforeningen udgifterne.

Min faldstamme er utæt!
Hvis din faldstamme er utæt skal det laves hurtigst muligt. I henhold til Ejerforeningens vedtægter har Ejerforeningen ansvaret for de lodrette rør, hvilket faldstammen er. Så alle udgifter forbundet med reparation af faldstammen vil blive dækket af Ejerforeningen. Informere bestyrelsesformanden, Ilmi Memisi (180 2 tv), som vil kontakte husets VVS’er, Kenneth Linde fra Linde VVS.
Du kan også selv tage kontakt til Kenneth på tlf.: 43 96 96 39. Herefter bedes du informere Ilmi Memisi (180 2 tv), så bestyrelsen er klar over at du får udført en reparation. Bed Kenneth om at sende regningen til Ejerforeningen/Ilmi.
Ejerforeningen vil tjekke med Kenneth at det udførte arbejde ligger indenfor dét som Ejerforeningen dækker i henhold til vedtægterne. Evt. udført arbejde som ligger udenfor det som ejerforeningen dækker, skal selv betales af ejeren.

Andet VVS arbejde, evt. akut reparation
Bestyrelsen har givet Kenneth Linde fra Linde VVS (tlf.: 43 96 96 39) adgang til de nødvendige rum i kælderen så at han kan lukke for vandet, hvis det skulle være nødvendigt. Så skulle du stå med et akut problem, opfordrer bestyrelsen til at du benytter Kenneth, da en anden VVS’er ikke vil kunne komme ind i de nødvendige rum uden at blive lukket ind af et bestyrelsesmedlem.